Lær – og forstå – din hests mimik og adfærd

En hest kan bruge op til 17 forskellige ansigtsbevægelser til kommunikation, så det er bare om at lære dem, for at forstå din hest.

Som kuriosum kan nævnes, at heste har 10 færre ansigtsbevægelser end mennesket, men én mere end hunde og fire flere end chimpanser,

Det er ikke ny viden (forskningen stammer fra 2017), men godt at huske på i arbejdet med din hest.

Forskere ved University of Sussex undersøgte ansigtsmuskulaturen ved dissektion af et hestehoved og sammenholdt undersøgelserne med adfærdsoptagelser, 15 timers video af 86 hoppers og hingstes mimik og adfærd. Ud over variation i køn var der også aldersvariation og forskellige racer repræsenteret i videoerne.

Som kronen på værket udfærdigede forskerne et værktøj, kaldet EquiFACS (Equine Facial Action Coding System), til at katalogisere de øjen-, læbe-, næsebor- og hagebevægelser de havde observeret.  EquiFACS, eller gestikkortet, antyder, at der er evolutionære paralleller mellem forskellige arter.

Der er flere slående ligheder mellem heste- og menneskebevægelser ifølge undersøgelsens hovedforfatter, Jennifer Wathan, for eksempel kan begge arter hæve det indre øjenbryn (“hvalpehundeøje”) som tegn på frygt, overraskelse eller sorg; trække læbehjørnerne tilbage (smilende) ved hilsen eller underkastelse; og åbne øjnene vidt som tegn på fare.

Forfatteren udtaler, at resultaterne kan føre til bedre at kunne forstå ligheder og forskelle mellem arter. Systemer som EquiFACS "skaber et fælles sprog til objektivt at sammenligne på tværs af arter - også dem med helt forskellige formede ansigter." 

Hendes teams forskning, som allerede hjælper dyrlæger og undervisere, vil også kunne forbinde dyrs ansigtsudtryk med følelsesmæssige tilstande. ”Vi ved endnu ikke meget om dyrenes følelsesmæssige tilstande,” siger hun. ”Hvordan ser en positiv følelse ud? Dette værktøj kan hjælpe os med at se det. ”

Originalartiklen er skrevet af Jeremy Berlin, Trykt i National Geographic magazine Oct. 2017. Artiklen er bearbejdet af Kirsten Hørslev. Originalartiklen kan ses her

Forskningspublikationen kan ses her